For dig der tør tage udfordringen op og som ønsker at være en bedre mand, far eller elsker – eller det hele!

– Tro mig, alle omkring dig vil kunne mærke forskellen når du starter denne ydre og indre proces hen mod den ægte udgave af MANDEN i dig.


Maskulint netværk skabes i mandegrupper

Mandegruppen er et forløb for dig der ved at du er en bedre mand end det din hverdag normalt får frem. Du ved godt du har mere at byde på, men når hverdagen kører, arbejdet kalder, madpakker skal smøres, konen skal stryges med hårene osv. er der ikke meget energi til at være ”stor mand” tilbage – og det frustrerer dig!

Du ved du indeholder en bedre udgave af dig selv som er blevet gemt og måske glemt.

Du ønsker i virkeligheden at stå som en stærkere mand i verden, være en bedre mand for din kvinde, et bedre forbillede for dine børn.

Dette og meget mere kender langt de fleste mænd til, og dette er hvad disse forløb handler om. 


I dette lukkede forum af Mænd arbejder vi intensivt, seriøst og respektfuldt med vores maskulinitet, det at være lige præcis DIN udgave af en rigtig mand.

Sammen skaber vi et rum (”container”), hvor åbenhed og direkte feedback kommer som en naturlig del af måden vi deler vores historier. Denne ”container” er fuldstændigt lukket og ALT hvad der bliver sagt her, bliver her!


Vi arbejder bl.a. med:

  1. at mærke hvem du i virkeligheden er og genopdage din indre styrke.

  2. hvor vanvittigt praktisk det er, at ”stå i dét, der er dig” når verden (og din kvinde) raser omkring dig.

  3. finde din retning i livet og derved den dybere mening med hvorfor du er i live.

  4. at tage udfordringen op og blive en bedre elsker.


Mandegruppen er ofte en stærk, ny og anderledes berigende måde, at være sammen med andre mænd på

Så spørgsmålet er – Tør du?


Mandegrupperne kører i Hillerød, Århus og Holbæk og foregår ved at jeg og Tomas Friis samler en gruppe på 6-12 mænd der binder sig til at mødes 11 gange hver anden uge, fra 19 – 22.30.


Ring og hør mere på 30 24 18 06

Maskulint netværk

Feedback


"Jeg aner ikke hvad der sker i grupperne. Jeg må ikke være med, har spurgt. Men jeg har set fyre blive til konger i deres eget liv af at joine".

Sara Brorson Skaarup, sexolog og forfatter


“Jeg har deltaget i mandegruppe faciliteret af Tomas Friis og Jesper Kjær. Jeg var i starten meget spændt på hvad en mandegruppe var og hvad jeg kunne bruge en sådan til, men jeg har løbende kunnet mærke den udvikling gruppen har givet mig, både i forhold til de mål som jeg har sat mig, men også direkte fra min kone, børn og venner. Oplevelsen med at deltage i en mandegruppe har været fænomenal og kan kun anbefales til alle mænd uanset hvor de er i livet. Vi kan altid blive bedre til at forstå os selv og vores omgivelser. Tomas og Jesper har gjort et kæmpe arbejde for gruppen og de er begge utrolig dygtige til at tage fat der hvor det virkelig niver, samt til at skære alt overflødigt fra. Hvis man som mand føler at man ikke helt lever op til sit eget ideal er en mandegruppe et godt sted at starte. Hvis du ikke kan finde tid til at udvikle dig selv som mand, fordelt over 11 gange 3,5 time i et halvt år, har du virkelig brug for at deltage.”

Ho! Rasmus, deltager for første gang


“Mandegruppen er for mig et sted at starte-fastholde-accelerere min personlige udvikling. Det er et optankningsted for maskulin energi hvor jeg hver dag 14. dag kan fokusere på nærvær, tilstedeværelse og mænd der tør blotte deres svagheder i tillid til gruppen. Her kan jeg fortælle MIN historie uden det filter der træder i kraft hvis historien skal deles med konen, kollegaer eller bekendte. Med tiden udvikles cirklens integritet og en fortrolighed opstår med mænd, man ikke på forhånd ville tro man havde noget som helst til fælles med.
Mandegrupper, prøv det før din kones elsker (hvis du vil beholde hende, ellers gør det alligevel og giv dig selv muligheden for møde verden på en ny måde).”

Tak for MG 12.

HO. Jan, deltager for anden gang


“Jeg startede i mandegruppen, fordi jeg havde et ønske. Jeg savnede noget i mit liv. Jeg vidste bare ikke, hvad det var. Jeg fandt efter kort tid ud af, at jeg savnede frihed, fred og at være mig selv. Jeg havde fået hensyns-betændelse Det var blevet min taktik at behage andre. Især min kvinde. Jeg var en vatpik. Det var befriende at blive bevidst om det. Jeg ændrede adfærd. Langsomt udviklede jeg mig. I første omgang blev min kvinde bange for, at jeg ville forlade hende. Men efterhånden lærte hun, at hun kunne stole på mig. At jeg nu havde en mening, en vilje og et formål med det jeg foretog mig. At jeg fortalte hende hele sandheden. Jeg fortalte hende også det jeg ikke behøvede at sige. Det gav nogle konflikter. Men det gav også mig FRED. Jeg kunne pludselig være mig selv. Det er bare SÅ meget federe at være sig selv – især når man bliver udfordret af sin kvinde.

Jeg er ikke færdig. Mit liv er ikke perfekt endnu. Jeg udvikler mig stadig og jeg får skabt et bedre og bedre liv for mig selv.

Jeg er blevet langt mere bevidst. Bevidst om alle de overspringshandlinger jeg laver for at undgå at leve. For at undgå svære eller udfordrende situationer. Jeg tager stadig mig selv i at trække mig tilbage. Men nu er jeg (for det meste) bevidst og kan blive i situationen, også når det ikke er sjovt. Og det er bare så meget federe at gøre det rigtige, også selvom det måske ikke er sjovt.

Jeg er på mange måder blevet en anden mand. Jeg ved også, hvor jeg nu skal sætte ind. Blandt andet på grund af den ærlige feedback jeg har fået fra mænd. Feedback der på samme tid gør ondt og godt. Godt fordi det gør ondt og fordi det gør mig opmærksom på, hvor jeg bør have fokus.

Min deltagelse i mandegruppen har givet mig en helt anden livsglæde. Ikke fordi mit liv er blevet lettere eller udfordringerne mindre. Tvært i mod. Men fordi det er FEDT at kæmpe, det er fedt at gøre det rigtige.

Jeg er ikke færdig. Jeg vil gerne være mere selvsikker og have mere power bag mine handlinger og ord. Mere fanden-i-voldsk-hed. Jeg vil gøre mere. Handle mere. Og være mere spontan.

Jeg er taknemmelig for det Tomas og Jesper har lært mig om mig selv. Men jeg er især taknemmelig for den feedback de andre mænd i gruppen har givet mig. Deres kærlige, hudløse og ærlige feedback som ofte ramte plet. Lige i et ømt punkt. Fokus på ”de ømme punkter” kan jeg bruge til at forbedre mig. Tak fordi I har hjulpet mig til det punkt, hvor jeg nu befinder mig.

Hvor er det bare fedt at få et fedt liv igen.

Med Power og fandenivoldskhed.
Rasmus H, deltager for første gang